HANDELSBETINGELSER

Maretti Trægulve ApS
CVR: 34687633
Fåborgvej 8
8940 Randers SV
E-mail: info@marettitraegulve.dk
Tlf.: (+45) 31 18 28 88

Marettitrægulve.dk har et bredt udvalg af flotte gulve fra nogle af branchens bedste producenter. Vi er meget bevidste om kvalitet, udseende og levetid hvorfor du også kun finder kvalitetsgulve i vores webshop.
 
Bestilling
Bestilling af gulv og underlag kan ske ved at kontakte os – enten via www.marettitrægulve.dk/kontakt-os eller ved at ringe til os på tlf. 31 18 28 88.
Bestilling af øvrige produkter som gulvprøver og produkter til behandling som sæbe, olie, lak mv. kan bestilles online.

Efter bestilling fremsendes ordrebekræftelse til den emailadresse du har oplyst ved bestilling. Ordrebekræftelsen bekræfter vores aftale og du bedes derfor tjekke at produkter og mængder er som ønsket.

HUSK altid at tillægge min. 5% ekstra gulv til spild.
I tilfælde af der skal bestilles ekstra gulv, kan vi ikke garantere levering fra samme produktion og der kan dermed være forskel på farve og struktur i de to leveringer. 

 

Betaling
Alle viste priser er dagspriser inkl. 25% moms. 

Ved køb af gulv og underlag fremsendes faktura til den oplyste emailadresse. Fakturaen skal betales jf. de betalingsbetingelser der er noteret på fakturaen:

  • Har du købt gulv/underlag eksklusiv montage, skal fakturaen betales før produkterne leveres.
  • Har du købt gulv/underlag inklusiv montage, skal fakturaen betales efter afsluttet montage.

Ved køb af øvrige produkter online på webshoppen, kan der betales med Visa, Mastercard eller bankoverførsel.  
Beløbet trækkes fra din konto når produktet afsendes fra os eller en af vores leverandører.
Vi opkræver ikke gebyrer ved betaling med betalingskort.

De kortoplysninger du indtaster i forbindelse med betaling, bliver sendt i krypteret form (SSL) via en sikker forbindelse og der er således ingen andre der kan se eller gemme dine oplysninger. Vores sikker forbindelse vises i adresselinjen hvor du ser dette symbol Lås 

Vær obs på, at du ved betaling med bankoverførsel, ikke er beskyttet af indsigelsesordningen.

Fragt / Levering
Vi benytter forskellige transportører i forbindelse med levering og det er den samlede volume der afgør om varen sendes i pakke eller på palle. 

Fragtpriser:

Levering af gulv og underlag inklusiv montage: Gratis*
Levering af gulv og underlag eksklusiv montering: KR 499,-
Levering af vask- og plejeprodukter: KR 49,-

*Ved køb af gulv inkl. montering er 1. levering gratis. Er der f.eks. bestilt for lidt gulv og 1. sending allerede er afsendt fra vores lager / leverandør, opkræves du den aktuelle merudgift på fragt i forbindelse med én eller flere ekstra leveringer.

Vi leverer kun til adresser i Danmark, ikke omfattende Grønland og Færøerne. Ved levering til ikke brofaste øer kan der forekomme tillæg – kontakt os for info.

Med mindre andet er nævnt / aftalt sker leveringen “til kantsten”. Hvis vores montør er på pladsen i forbindelse med montering eller klargøring af undergulv, er det os der står for indbæring. Hvis ikke vi er tilstede, skal du selv sørge for at få varen båret ind, så den står korrekt og forsvarligt opbevaret. Vi forsøger at planlægge levering og montering til samme dag, så vi er på pladsen når varen ankommer. 

I tilfælde af levering til etagebyggerier, kan der forekomme ekstra udgifter til f.eks. leje af kran eller indlejet hjælp til indbæring af materialer.

 

Ansvar / Risiko
Når varen er leveret på din adresse / kommet i din besiddelse, overgår risikoen til dig. Det betyder, at det herefter er dig der har ansvaret for at varen behandles korrekt, så den ikke beskadiges eller går til grunde. Dette gælder også, hvis der aftales at varen må stilles uden underskrift eller det er vores montør der modtager varen. 

Hvis det er dig der modtager varen, skal du undersøger forsendelsen for transportskader, fejl og mangler inden du kvittere på fragtbrevet. I tilfælde af skade, mangler eller lign. skal det notes på fragtbrevet, så det efterfølgende er muligt at reklamere overfor transportøren. Er der ikke noteret en bemærkning på fragtbrevet, står du selv for håndtering af reklamationen hos transportøren.

Er det vores montør der modtager varen på din adresse, vil han ligeledes undersøge forsendelsen og sikre at alt er som aftalt.

Fortrydelsesret 
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret på alle varer der ikke er specialproduceret eller afmålt til netop din bestilling. Er gulvet købt inkl. montering bortfalder fortrydelsesretten når montering af underlag / gulv påbegyndes. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare (ovenstående undtaget). Har du bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du hurtigst muligt efter modtagelsen – og senest på 14. dagen, gøre os opmærksom på, at du vil gøre brug af din fortrydelsesret. Det skal gøres ved at sende en mail til info@marettitraegulve.dk 

Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte modtagelse af varen eller undlade at afhente den hos aftalt transportør, med mindre det er aftalt skrifteligt med Maretti Trægulve. I tilfælde af der ikke ligger en skriftlig aftale om fortrydelse af køb, dækker du returfragten. Dette gælder også ved levering til pakkeboks / pakkeshop (vær obs på antal liggedage).

Der er ingen fortrydelsesret i forbindelse med erhvervskøb.

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 7 dage til at sende varen retur til os. Varen skal sendes til den returadresse du modtager fra os.
Der vedlægges info omkring navn på afsender, ordrenummer / fakturanummer samt info om hvorfor varen sendes retur.

Du skal selv betale for returnering af varen – også hvis der er tale om pallegods. Det er ligeledes dig der hæfter for varen, hvis der sker skade på varen under transport. Vi anbefaler derfor, at du benytter den originale fragtemballage så varen sendes forsvarligt. 

Skulle varen være beskadiget ved modtagelsen hos os / vores leverandør og derfor ikke ville kunne sælges som “ny vare” hæfter du for forringelsen af varens handelsmæssige værdi og denne vil blive modregnet i din kreditnota. Hvis den originale emballage mangler, kan det ligeledes medføre en forringelse af varens værdi.

Der kan ikke returneres enkelte pakker (f.eks. gulv) eller meter (f.eks. underlag) ud af en samlet ordre.

Vi modtager ikke pakker / paller sendt til pakkeboks / pakkeshop eller sendt pr. efterkrav.

Tilbagebetaling
Når varen lander på returadressen, undersøges standen hvorefter beløbet refunderes til dig indenfor 10 hverdage. Hvis varen er værdiforringet, informeres du om dette og vi fratrækker det beløb du hæfter for.

Vi refunderer penge for varen og fragten ud til dig. Øvrige omkostninger som f.eks. leje af kran, speciel leveringsform, montørbesøg mv. refunderes ikke.

Med mindre andet er aftalt, refunderes beløbet med samme betalingsmiddel som du benyttede ved bestilling.

Reklamationsret
Som forbruger har du 24 måneders reklamationsret på varer købt hos Maretti Trægulve. 

I forbindelse med en reklamation, skal faktura kunne fremvises og er reklamationen berettiget, vil fejlen enten blive udbedret, varen ombyttet eller der gives et vurderet afslag på prisen. Løsningen afhænger af den konkrete situation.

Hvis reklamationen omfatter mangler i forbindelse med levering af varer, skal reklamationen være rettidig og dermed være Maretti Trægulve i hænde senest 2 måneder efter levering.

Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede behandlinger.

Ved berettiget reklamation og aftale om returnering af vare, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger og skal i dette tilfælde modtage en kopi af fragtkvitteringen. Der vedlægges info omkring navn på afsender, ordrenummer / fakturanummer samt info om hvorfor varen sendes retur.

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 31 18 28 88  eller info@marettitraegulve.dk hvis du har spørgsmål til en vare eller tjenesteydelse købt hos Maretti Trægulve.

Erhvervsdrivende har 6 måneders reklamationsret fra fakturadato og forpligtes til at undersøge varen for transportskader, fejl og mangler ved modtagelsen. I tilfælde af skader/mangler, skal dette noteres på fragtbrevet og informationen skal sendes til Maretti Trægulve senest 3 hverdage efter levering, da transportører ikke godtager reklamationer ældre end 5 arbejdsdage. Overskrides fristen, vil en evt. erstatning bortfalde.

Klage
Hvis du ønsker at klage over dit køb hos Maretti Trægulve, skal du først rette henvendelse til vores kundeservice på info@marettitraegulve.dk og foreligge sagen.

Finder vi ikke en acceptabel løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet (www.forbrug.dk), såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Forbrugerklagenævnet er Danmarks offentlige forbrugerportal, som administreres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og kan kontaktes på tlf. 4171 5000 / kfst@kfst.dk

Persondata
Når du bestille varer hos Maretti Trægulve registrerer vi følgende oplysninger om dig:
 – Navn
 – Adresse
 – Telefonnummer
 – Emailadresse

Disse informationer bruges i forbindelse med behandling af din bestilling og videregives kun til eksterne leverandører og transportører i det omfang det er nødvendigt for at kunne levere din bestilling.

Oplysningerne registreres hos Maretti Trægulve ApS og opbevares i 5 år hvorefter de slettes. Dataansvarlig er Susanne Maretti og hun kan kontaktes på susanne@marettitraegulve.dk hvis du ønsker at vide hvilke informationer vi har noteret eller ønsker at slette / tilrette data.

Handelsbetingelser opdateret den 13/08/2024.